High School Ireland
High School Ireland 1
HIGH SCHOOL IRLAND
HIGH SCHOOL IRLAND

BLIV UDVEKSLINGSSTUDENT I IRLAND!

- Historie, Landskaber og Irsk Gæstfrihed

Tag med Momento til Irland og oplev det magiske land, hvor rig historie og traditioner går hånd i hånd med moderne livsstil, smuk natur og et fantastisk udvalg af sportsgrene. Irland har noget for enhver smag og interesse, og vi hjælper dig med at skræddersy din udvekslingsoplevelse til netop dine ønsker og behov – det kalder vi High School Premium!

Irland byder på fantastiske rammer for et uforglemmeligt udvekslingsår! Som udvekslingselev i Irland får du chancen for at opleve mange irske traditioner, for eksempel den berømte St. Patrick’s Day-fejring, traditionel folkemusik og unikke sportsgrene, som du ikke finder mange andre steder i verden, eksempelvis gælisk fodbold, hurling, camogie og rugby. Irland er også et land med alt fra smukke strande (med palmetræer endda) til klippelandskaber med græssende får og pulserende storbyliv med masser af unge mennesker fra hele verden.

Gæstfrihed og hjertevarme er i højsædet i Irland. De har ofte store familier, der er gæstfrie, venlige og åbne, og typisk går til “Sunday Roast” på pubben for at spise god mad – lige fra Irish Potato Pancakes til en robust full Irish breakfast. På grund af den irske gæstfrihed og en humor, der minder meget om den danske, er det nemt for udvekslingsstuderende at falde til og få nye venner.

Momento hjælper dig med at skræddersy dit drømmeophold i Irland. Vores High School Premium-program giver dig mulighed for at vælge din skole baseret på dine ønsker om beliggenhed, sportsgrene og fag. Sådan kan du skabe den perfekte oplevelse for dig selv og få mest muligt ud af dit udvekslingsår i Irland. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du vil høre mere om dine muligheder for at blive udvekslingsstudent i Irland med Momento.

irland premium - vælg selv din skole

Drømmer du om et bestemt område, fag eller sport? Vælg tre skoler i en prioriteret rækkefølge og få dit ønske opfyldt.

irland boarding

Det bedste fra begge verdener - bo på Boarding School i hverdagene og med en irsk værtsfamilie i weekenden! Læs mere Boarding Schools HER

VIDSTE DU AT HALLOWEEN STAMMER FRA IRLAND?

Traditionen spredte sig til andre dele af verden, især til USA. I dag fejres Halloween i Irland med store parader, fyrværkeri, pyntede huse og traditionelle festivaler. Halloween er en vigtig og sjov højtid for irerne, og der er masser af aktiviteter.

SKOLELIVET I IRLAND

Skoledagen på de fleste irske skoler starter omkring kl. 9 og slutter omkring kl. 15.30. Eleverne vælger typisk enten at gå, cykle eller tage offentlig transport til skole. Rigtig mange skoler tilbyder også et bredt udbud af sport og andre aktiviteter efter undervisningen.

Afhængigt af din alder vil du enten blive placeret i det irske Transition Year eller Fifth Year (svarende til 10. klasse/1.g.). På Transition Year læser eleverne en blanding af akademiske og ikke-akademiske fag og deltager også i forskellige ture og aktiviteter. Elever i Senior Cycle læser 7-8 fag. Engelsk, matematik og religion er obligatoriske, mens du selv vælger de sidste valgfag. De fleste skoler tilbyder fag som fransk, tysk, spansk, musik, billedkunst, idræt, og meget mere. Ofte vil der også være forskellige ture og aktiviteter i lokalområdet.

Alle irske skoleelever bærer skoleuniform. Det kan måske føles lidt mærkeligt, når man ikke er vant til det her i Danmark, men det er faktisk en super måde hurtigt at føle sig som en del af skolen! Sport er også en vigtig del af skolelivet i Irland, og det er en nem måde for udvekslingselever at falde til i skolemiljøet og møde de lokale elever.

Typiske irske sportsgrene er for eksempel hurling, gælisk fodbold og camogie, mens der også tilbydes typiske internationale sportsgrene som fodbold, rugby, basketball, atletik og hockey. Udbuddet afhænger af skolen. Hvis skolen ikke tilbyder en bestemt sport eller aktivitet, er der også mulighed for at finde en klub i lokalområdet. Det kan være en super måde at lære andre unge at kende, som måske går på andre skoler.

VIDSTE DU, AT ORDET "HYGGE" KAN SAMMENLIGNES MED DET IRSKE "CRAIC"?

“Craic” er et ord på irsk, som bruges til at beskrive en god tid med venner og familie, hvor man hygger sig og har det sjovt. Det kan sammenlignes med det danske begreb “hygge”, da det handler om at skabe en hyggelig atmosfære og nyde tiden sammen.

Værtsfamilier i Irland

Du vil bo hos en lokal irsk værtsfamilie, hvilket er den perfekte måde at dykke helt ned i det engelske sprog, den irske hverdag og kultur. Nogle familier har to udvekslingselever på samme tid, hvilket giver dig chancen for også at få internationale venner.

Irland har altid været kendt for store, tæt knyttede familier, og selvom de irske familier skrumper, kan du være næsten helt sikker på, at du bliver en del af en større familie med bedsteforældre, onkler, niecer, osv. De fleste irere er nemlig super sociale!

High School Ireland

Der findes ikke en “typisk” irsk værtsfamilie, præcis som familier i Danmark også ser forskellige ud. Alle værtsfamilier gennemgår en ansøgningsproces, hvor de også bliver interviewet af Momentos irske partner. Alle familier er valgt, fordi de ønsker at åbne deres hjem og gøre en udvekslingselev til en del af deres familie. Mange af familierne har været værtsfamilie i flere år.

 

Læs om Jonathans UDVEKSLING I IRLAND:

Oversat til dansk:
“Man lærer, hvordan man tackler nye ansvarsområder, bliver mere åben og udadvendt over for andre mennesker, og man får også en masse nye kontakter med andre studerende fra andre lande. Nu kan jeg rejse til alle mulige lande i Europa, fordi jeg har fået venner fra hele verden, som Spanien, Sverige, Amerika, Italien – jeg kan rejse overalt!

Det fedeste ved at bo hos min værtsfamilie var den hyggelige familieånd, de havde. Vi spiste sammen til aftensmad, snakkede sammen, og vi havde også hver vores eget værelse, så jeg havde rigtig meget privatliv.”

HØR OM LAURAS UDVEKSLING på katolsk boarding school I IRLAND:

udvalgte skoler

Coláiste Muire

Grundlagt: 1976

Skoleuniform: Ja

Antal elever: 710

Nærmeste storby: Cork

Colaiste Muire er en katolsk ungdomsskole, som ligger i havnebyen Cobh. Cobh ligger faktisk på sin egen ø, Great Island, hvor Coláiste Muire er et slags samlingspunkt for lokalmiljøet. Cobh var tidligere kendt som Queenstown, og det var herfra Titanic sejlede i 1912!

Der er masser at lave i din fritid i Cobh, for eksempel fiskeri, sejlads og vandsport, og der er mange kulturelle og historiske attraktioner at udforske! Byen har også festivaler i løbet af året, og du er kun omkring 25 minutter med offentlig transport fra storbyen Cork.

Fag: Regnskab, landbrugsvidenskab, kunst, biologi, forretningsfag, kemi, byggestudier, kommunikationsdesign, økonomi, engelsk, fransk, geografi, tysk, grafik, historie, hjemkundskab, irsk, matematik, musik, idræt, fysik, religion og spansk.

Klubber og aktiviteter: Drama, fair trade, miljø, orkester, kor, musical, ukulele, traditionel irsk musik og dans, programmering og kirkekor.

Sport: Atletik, badminton, basketball, camogie, gælisk fodbold, golf, springridning, fodbold og volleyball.

Coláiste Éinde

Grundlagt: 1928

Skoleuniform: Ja

Antal elever: 780

Nærmeste storby: Galway

Coláiste Éinde (førhen kendt som St. Enda’s College) ligger på den irske vestkyst i havnebyen Galway, som har cirka 80.000 indbyggere. Galway er blandt andet kendt for Cliffs of Moher, Burren Nationalpark, Aranøerne og den smukke natur omkring Connemara. Coláiste Éinde ligger i et smukt parkområde, hvor man kan se ud over resten af Galway – ikke en tosset udsigt fra klasseværelset!

Galway er en populær by med lange, smukke strande, men der er også masser at lave i selve byen! Besøg Galway Katedral, Lynch’s Slot eller Eyre Torv i hjertet af Galway, hvor man finder markeder, restauranter og shopping. Man kan også opleve festivaler og arrangementer, for eksempel Galway International Arts Festival, Galway Hestevæddeløb og den fantastiske Macnas Halloween Parade!

Fag: Regnskab, kunst, biologi, byggestudier, forretning, kemi, økonomi, økonomisk historie, engelsk, fransk, geografi, tysk, historie, hjemkundskab, irsk, matematik, musik, fysik, religion, spansk og teknisk tegning.

Klubber og aktiviteter: Uddannelsesture, retorik/tale, debat, velgørenhedsarbejde, skolejournalistik, teater, kor og miljø.

Sport: Gælisk fodbold, basketball, hurling, rugby, fodbold, hockey, atletik, svømning og bordtennis.

Eureka Secoundary School

Lokation: Kells

Skoleuniform: Ja

Antal elever: 760

En times kørsel nordvest fra Dublin i Country Meath finder man pigeskolen Eureka Secoundary School.

County Meath er et historisk område i det nordøstlige Irland, hvor man både finder smuk natur og historiske bygninger.  County Meath giver mulighed for at dykke helt ned i Irlands historie og samtidig giver det mulighed for at besøge den imponerende hovedstad Dublin, som er et af landets kulturelle og sociale omdrejningspunkter. Der er næsten ingen grænser for byens mange fritidsmuligheder. Udforsk de små stengader, de mange lokale restauranter og caféer, eller shop i de populære hovedgader.

Fag:   Art, privat økonomi, engelsk, forretning, drama, musik, politik, film studier, fotografi, førstehjælp og meget mere.  

Klubber og aktiviteter:  Bogkub, debat, film klub, musicals og mange flere.

Sport: Fodbold, ridning, badminton, svømning, tennis og atletik. 

Jeg vil gerne kontaktes ang. High School premium!